Du bestemmer selv

Her ved nytårstid, da jeg læste om Psykiatrifondens nye undersøgelse Danskerne har ondt i psyken, kom jeg til at mindes dengang, da jeg var i tyverne og gik rundt og havde det skidt.

Det inspirerede mig til at skrive et indslag på portalen www.levlykkeligt.dk. Et indslag om, hvor vigtigt det er at søge hjælp, når man begynder at få det så skidt, at livsglæden for alvor kommer i livsfare. Når man isolerer sig og bruger alkohol og mad for at dulme følelserne.

Læs blogindslag her.

Godt nytår til dig, der læser.

Barn af alkoholiker

Er du et voksent barn af en alkoholiker, eller er du vokset op i en familie, hvor du ikke blev passet godt nok på?

I mange familier drikkes der alkohol, når der er fest, når der er en anledning eller når det bare er weekend. Måske ryger der også et glas rødvin ned midt i ugen, når det nye job er hjemme. Men børnene får alligevel den omsorg, de har brug for: opmærksomhed, kærlighed og nærvær.

Når alkoholproblemet for forældrene eller en af dem imidlertid bliver så stort, at det ødelægger deres evne til at være ansvarlige, omsorgsfulde og nærværende, går det ud over børnene.

Børn har brug for deres forældre for at kunne vokse op og få deres eget gode liv.

I alkoholfamilier bliver reglerne vendt om. Når familielivet præges af alkohol, bliver børnene de ansvarlige.

Far forsvinder måske ind i sin egen verden, og mor bruger sit liv på ham, så hun er heller ikke til stede.

Børn elsker og er afhængige af deres forældre. Og når de lever i alkoholens helvede, har de kun ét valg: at lukke af for deres følelser. Prøve at klare sig igennem, så godt de kan.

Barndommen kommer til at dreje sig om at passe på forældrene. At tilpasse sig. At opføre sig pænt. Fordi børnene bliver ved med at håbe på, at de kan få forældrene til at holde op med at drikke. Og fordi de tror, at det er deres skyld.

Hvis du har oplevet sådanne ting i din barndom og mærker alvorlige konsekvenser heraf i dit ungdoms- og voksenliv, kan jeg anbefale dig at søge terapeutisk hjælp. Nænsom psykoterapi, som jeg arbejder med, kan hjælpe det voksne barn af alkoholikere og andre, der har levet i dysfunktionelle familier. Ring trygt til mig på 61 66 03 44.

Når det er svært med kontakten

Jeg har oprettet en udviklingsgruppe for kvinder, som synes det er svært at komme i god kontakt med andre. Nogen føler sig akavede, når de skal henvende sig til andre. Nogen har svært ved at opretholde kontakt, de har opnået. Og atter andre synes det er svært med de nære relationer.

Interesseret? Læs mere her.

Når du ikke bliver set

Jeg ser dig!

I filmen Avatar hilser de hinanden med udtrykket “Jeg ser dig.” Da jeg så den, kunne jeg mærke helt ind under skindet, at det gjorde godt. Det er gået op for flere, hvor vigtig denne gestus er for menneskets velvære. Men nogle gange viger vi tilbage for alle de terapeutiske udtryk, som lyder forslidte og overdrevne. Og det er svært at mærke, om det er rigtigt, fordi det bare er ord.

Ikke at blive “set” eller “mødt” eller “rummet”. Hvad betyder det i praksis? Hvordan føles det? Prøv at mærke efter, når du læser min lille historie. Er der noget, der gør indtryk?

Mor, jeg elsker dig

Forleden havde jeg en oplevelse på min vej til byen, som jeg vil skildre således:

Vi befinder os på en S-togsperron.
Den lille pige med hestehalen og det lyserøde pandebånd hænger hen over sin mor:
“Jeg elsker dig, mor!”
Moderen svarer distræt, mens hun rejser sig:
“Jeg elsker også dig, skat. Se, nu kommer vores tog.”
De tager fat i hver sin cykel og kommer nemt ind i toget og får dem sat fast.
Efter en lille stund:
“Moar?”
“Ja.”
“Mor, du må altså undskylde, at jeg kom til at køre ind i dig ude i skoven.”
“Ja ja. Det har du sagt. Nu skal vi ikke snakke mere om det.”
Mor har taget en gratisavis på sædet og læser.

Ædeorgier

Man kan udvikle afhængighed af mange ting. Alkohol, narko, cigaretter, porno, dating … ja, listen er lang.

Mad og søde sager kan også give én et fix, så man ikke mærker sine følelser.

Det er overspiserens situation.

På “Levlykkeligt.dk” har jeg i dag skrevet et indslag om overspiseren. Læs med her.

Jeg har selv erfaring med overspisning, som jeg led af i mine unge teenageår, og arbejder i dag professionelt med klienter, der har dette tema.

Meningen med livet

“Hvad synes du egentlig er meningen med livet?” spørger jeg min veninde under en gåtur i Dyrehaven.

Indeni har jeg allerede afgjort, at meningen med livet er glæde. Regulær livsglæde. At være glad. Uanset den modgang, smerte og sorg, livet også byder på.

Og da min veninde så svarer:

“Det er vel kærlighed. At sprede kærlighed og modtage kærlighed” …

… synes jeg alligevel hendes bud ligger under mit. Kærligheden er glædens fundament. Min livsglæde må jo nødvendigvis bygge på kærlighed.

Så: Med hilsen fra os begge: Kærlighed & livsglæde er de to faktorer, der giver vores liv mening.

Om at blive forkastet – eller valgt til

Allerede i 1862 skrev den amerikanske forfatter John Steinbeck om at blive forkastet:

“Den største rædsel, et barn kan føle, er angsten for ikke at være elsket, og at blive forkastet er det helvede, han frygter. Jeg tror, alle har følt sig mere eller mindre forkastet, og det skaber vrede, og med vrede følger hævn og forbrydelse, og med forbrydelse følger skyld – der har vi menneskehedens historie.

Jeg tror, at hvis man kunne afskaffe følelsen af at være forkastet, ville mennesket ikke være, hvad det er nu. Måske ville der være færre sindssyge. Jeg er i alt fald sikker på, at der ikke ville være ret mange fængsler. Det er der alt sammen fra begyndelsen. Et barn, der ikke får den kærlighed, det hungrer efter, sparker katten og skjuler sin hemmelige skyldfølelse. En anden stjæler for at skaffe sig kærlighed for penge. En tredje erobrer verden – og altid ligger der skyldfølelse og hævn og mere skyldfølelse bag.”

Tankevækkende …

Spørgsmålet om at blive valgt til er meget centralt i menneskers liv.